Vi var virkelig overvældede over det store fremmøde og den store interesse for at være en del af freelance netværket. Der kom betydelig flere end vi havde forestillet os, og folk havde virkelig noget at byde på, så tak for det.
Vi vil snarest muligt annoncere de kommende planer for udvikling af netværket.
Mange hilsner
AKTØR
HVAD ER AKTØRS FREELANCER-NETVÆRK?
AKTØR vokser og vi samarbejder derfor ofte med forskellige freelancere på forskellige jobs og opgaver. Derfor er vi interesserede i at være med til at skabe freelancer-netværk, fyldt af dygtige freelancere, som vi kan hyre ind fra tid til anden. Derudover er vi også interesserede i at udvikle nye projekter i samarbejde med andre dygtige og erfarne projektledere, undervisere, konceptudviklere og scenekunstnere.
Det er vores motivation for at oprette AKTØR’s Freelance-netværk.
Vi håber dog ikke mindst at netværket kan fungere som en fælles udviklingsplatform, hvor forskellige kreative fagligheder kan mødes i tværfeltet mellem scenekunst, læring, co-creation og projektdesign. Vi ønsker at understøtte et netværk, hvor freelancere kan mødes og udveksle ideer og tanker, og gennem nye samarbejder kan skabe flere scenekunstneriske oplevelser og læringsprojekter for børn og unge.
Vi holdt i januar 2017 vores første netværksmøde, og holder næste netværksmøde i løbet af foråret 17, hvor alle er velkomne. Følg med her på siden for mere information.
Er du endnu ikke en del af netværket, men ønsker at blive det, så send en mail med et kort cv samt billede til: aktorkonsulent@gmail.com, hvor du beskriver din faglige baggrund, din erfaring og din motivation for at ville være en del af AKTØR’s freelance-netværk. Alle er velkomne til at søge om at komme med i netværket. Vi svarer løbende tilbage så hurtigt som muligt.
Er du allerede en del af netværket, så husk også at blive en del af freelancer-netværkets facebookgruppe.