af: Jeppe Lajer, AKTØR

Den 26. september 2017 havde vi i AKTØR besøg af Charlotte Fogh, medstifter og lektor på masteruddannelsen i Teaterpædagogik på Metropol. I samtalesalon med aktørs netværk diskuterede vi hvad teaterpædagogikken er for en størrelse.

Først om ordet teaterpædagogik

Er der er en pointe i om man taler om teaterpædagogik eller dramapædagogik?  Ja, der er en afgørende forskel idet at i teatret er der et publikum – i drama er hele publikummet på scenen og dermed er de ikke længere publikum men medspillere. Det gør en essentiel forskel ved legen om den betragtes og ikke mindst om den har til formål at vende sig ud mod et publikum. Det fører os frem til de tre formålsniveauer i teaterpædagogikken.

Tre formålstraditioner indenfor teaterpædagogik

Historisk har teaterpædagogikken været de 1001 øvelsers land. Men hvis man ser anvendelse og teoretikere fra et højere perspektiv så tegner der sig tre bagvedliggende formål med at arbejde med mennesker på denne måde. Der har været et skiftende fokus på hvad der har været i forgrunden, baggrunden og mellemgrunden, men der har altid været en kombination af disse tre:

Den personlighedsmæssige og sociale udvikling

Et menneske (ungt eller voksent) kan styrkes i udviklingen af sin personlighed og i sin sociale intelligens når det arbejder med drama og teater.
Brian Way var med sit kompagni (Theatre centre, London) grundlægger af det moderne syn på teater i undervisningen og er en central skikkelse i denne tradition. Han var drivkraft i en gruppe af undervisere som undersøgte relationen mellem teater og undervisning. Han mente at teatre i denne kontekst skulle spilles med publikum placeret på alle sider og med professionelle skuespillere der var i stand til at interagere med publikum. Han udgav bøgerne Development Through Drama og Audience Participation.
Eksempler fra den anvendte scenekunst udenfor skolen kunne være 1-1 dialogtræning samt visse terapeutiske dramaformer som psykodrama og sociodrama og det nyere familieopstilling.

Udvikling af kritisk bevidsthed og stillingtagen

På samme måde som individets udvikling og modning kan understøttes kan gruppers og samfundsgruppers bevidsthed udvikles gennem dramatisk leg.
Dorothy Heathcote og Gavin Bolton er hovedfigurer i Newcastleskolen og har udviklet procesdrama. I procesdrama arbejder lærere og elever ind og ud af rolle. I en skoleklasse vil hele klassen arbejde med læreren i et opdigtet scenarie/rollespil for at undersøge etiske, moralske eller samfundsmæssige dilemmaer såsom fremmedhad, bæredygtighed, demokrati og magt osv. Læreren tilfører gradvis spænding og kompleksitet og kan fx undervejs interviewe de forskellige roller (fx to sider i en konflikt).
Procesdrama kan anvendes i et væld af læringsmæssige sammenhænge og er fx oplagt til at folde litteratur, en teater- eller filmoplevelse ud. Lærer-i-rolle er når læreren spiller (eksplicitte) roller i mødet med eleverne for at illustrere pointer.
Andre eksempler på anvendt scenekunst kunne her være forumteater og andre former for lærings(rolle-)spil. Den største del af AKTØRS projekter (fx forestillings-workshops på teatre, teater i fagundervisningen, ungekonferencer) lander ned i dette primære formål.

Udvikling af æstetisk udtryk / træning af af teatret som kunst

Som reaktion på de to beskrevne traditioner opstod en bevægelse mod teater/drama som selvstændigt kunstfag (ikke blot en del af dansk/engelskfaget). Tanken er at faget har en berettigelse i alle børns udvikling.
David Hornbrook har i denne tradition samlet metoder fra litteraturen, billedkunsten, musikken og dansen såvel som selve dramafaget og understreger dermed teatrets position som den iscenesættende kunstart der kan formidle de øvrige kunstarter. Fokus i denne tradition er på skabelsen af en forestilling og arbejdet hen imod dette produkt – og dermed har vi bevæget os fra drama hen imod teater, fra proces mod produkt.
Her er vi ovre (eller tilbage) i kunst for kunstens skyld. De af AKTØRS projekter som har dette tredje formål som hovedsigte (talentudvikling, undervisning i teater) har den særlige kvalitet at deltagerne oftest aktivt har valgt faget til og dermed skabes naturligt et stærkere commitment.

De her nævnte teoretikere er alle englændere. Af danske teoretikere bør nævnes Janek Scatkowsky (som beskriver en fjerde vej) og Ida Krøgholt (som abonnerer på Bolton og performance-traditionen).
Dette vue over formålstraditionerne indenfor teaterpædagogikken kan være en god referenceramme i forhold til hvilket formål der er i forgrunden i et givet projekt og hvordan de to andre formål placerer sig i mellemgrunden og baggrunden.

Hvad er en god teaterpædagog?

Så hvad kendetegner den dygtige teaterpædagog og hvordan opnår man det der overskud der gør én i stand til at danse med en gruppe og skabe legende teatermagi?
Svaret på det sidste spørgsmål ligger til dels i træningen og erfaringen. Erfaringen af hvordan det forløber når en gruppe flytter sig fra utryghed til nærvær, leg og latter. Udvikling af en detaljeret fornemmelse for hvilke dynamikker der er på spil i en gruppe og hvilke værktøjer der kan stimulere netop denne gruppes arbejde. Dette udvikles kun gennem træning og arbejde på gulvet.
En god teaterpædagog er halvt kunstner og halvt lærer. Som kunstner arbejder teaterpædagogen med iscenesættelsen, dynamikken og fortællingen i rummet. Kunstneren har blik for oplevelsen, det æstetiske. Som lærer arbejder teaterpædagogen med gruppens interaktion og deltagernes læring på både det individuelle plan og gruppeplanet. Lærerens værktøjskasse handler om at stille sig frem på virkelighedens scenegulv og tage styring.

Kierkegaard lagde sig som bekendt ikke fladt ned for æstetikeren og ville nok heller ikke have gjort det for æstetisk læring. I hans filosofi står etikeren og den religiøse eksistens højere. Hvis formålet derfor kun er at skabe bedre kunstnere og mere intense oplevelser risikerer vi at miste noget mellemmenneskeligt: etikken og åndeligheden.

Så det er heldigt at vi nu har ikke et men tre formål i spil hver gang vi er ude og skabe forandring.

– Tak til Charlotte Fogh, Sine Sværdborg, Peter Sloth Madsen, Nanna Butters Bøndergaard og AKTØRS netværk –