Maria Holst

Maria 3

Jeg er uddannet cand.mag. i Teatervidenskab og Performance Studier fra KU og har forinden en læreruddannelse. Jeg har de sidste fire år bl.a. arbejdet som teaterformidler ved det teaterpædagogiske laboratorium ZeRUM. Derudover er jeg også ansat som teaterunderviser og projektudvikler ved MSG – Midtsjællands Gymnasium.

Personligt brænder jeg for selv at være på gulvet til skuespiltekniske workshops inden for diverse teatergenrer, hvis metoder jeg bringer ind i min undervisning. I mit virke som teaterformidler har jeg erfaring med konceptudvikling af teaterpædagogiske projekter, at undervise, skabe undervisningsmaterialer og udvikle workshops. Jeg har bl.a. samarbejdet med Teater ZeBU, Københavns Internationale Teater samt diverse turnerende teatre og uafhængige scenekunstnere.

Speciale og interessefelt:

– Afvikle workshops og undervisningsforløb mellem den professionelle scenekunst samt skole- og diverse uddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. med fokus på skolers videns- og læringsmål og undervisningsplaner.

– Udvikle undervisningsmaterialer og inspirationsmaterialer til skoler og teatre.

– Designe og konceptudvikle teaterpædagogiske- og formidlende projekter og metoder i samarbejdet mellem den professionelle scenekunst og diverse uddannelsesinstitutioner, herunder Folkeskolen, Ungdomsuddannelser, Videregående uddannelser mm.

– Undervisning, iscenesættelse, interaktive og brugerinvolverende koncepter.

Reklamer